Roskilde Dyrskue er blevet en fast tradition for hele familien. Det er starten på sommeren for os. I år var vejrguderne dog ikke helt enige i det med sommer og de varme trøjer måtte frem sammen med paraplyen og gummistøvlerne ind i mellem. Men selvom det var køligt om aftenen, så kan vejret altså ikke lægge en dæmper på den gode stemning til dyrskuet.
På campingpladsen samledes vi i forteltene om aftenen og så var der rigtig gang i hygge og snak til langt ud på aftenen.
I år havde vi kun 1 pony med til selve dyrskuet. Nældevads Dialekt, en ung hingst på 2 år. Ekekullens Dreams var også med til dyrskuet. Anna skulle igen i år ride hende i Roskilde kvadrillen samt deltage i et børneshow.
Nældevads Dialekt, 2 års hingst. Jette fremviste ham for mig.
Her opstilling for dommerene.
Skridt.
Trav
Jeg kan rigtig godt lide Dialekts smukke hovede.
Om eftermiddagen til karakteristik gik jeg selv med Dialekt. Jeg var meget spændt på bedømmelsen. Dialekt var desværre alene i holdet for 2 års hingste, så "fløjpladsen" var sikker. Dialekt fik 22 point og en rigtig god beskrivelse. Samt en kommentar fra dommeren om at jeg skulle passe rigtig godt på ham de næste par år, for han var lovende. Så det var en glad og stolt ejer der gik tilbage til stalden.
Line havde fået lov at hjælpe Jette med deres ene følhoppe.
Line og lille Annagaard Bojana var dog ikke altid helt enige om tempoet
eller retningen ....
Men de hyggede sig i ventetiden
I år var der rigtig mange skolebørn på dyrskuet om fredagen. De flokkedes selvfølgelig om vores skønne ponyer. Her er det Dreams de har fået øje på. Jeg kan rigtig godt lide at der kommer så mange skolebørn, og det er en fornøjelse at være i staldene og svare på alle de mange sjove spørgsmål der kommer
Lørdag morgen kom min søster og familie forbi med morgenmad til vores "bofællesskab" på dyrskuet. Solskinnet havde de også med, og vi benyttede os straks af muligheden for at rykke udenfor med bordene og nyde vejret.
2 smukke ekvipager.
Bolette på Thorshøj Lif og Anna på Ekekullens Dreams
Anna på Dreams fører an i kvadrillen blandt alle de store heste
Ponyerne fandt hurtigt takten sammen
Lif og Dreams var 2 flotte repræsentanter for vores shetlandsponyer.
Begge hopper er udstillet på Roskilde dyrskuet med
de maksimale 24 point.
Anna og Bolette fik et rigtig godt venskab på dyrskuet.
Da vi gik og pakkede sammen søndag aften, kom Bolette med dette flotte
skilt til Anna. Jeg håber for dem at vi kan mødes igen og hygge med ponyerne.
Årets dyrskue var - som altid - fantastisk. Der var en dejlig glad og positiv stemning blandt udstillerne alle dagene og god opbakning når "vores" ponyer skulle ind og dyste i fælleskonkurrencerne. Tillykke til deltagerne med de flotte placeringer.
Shetlandsponyerne fik i år æren af at vinde titlen "Sjællandspræmiehingsten" Stort tillykke til Kim Ørnbo og hans smukke hingst Lord van der Beemster.
Nedtællingen til næste års Roskilde Dyrskue er allerede begyndt og vi glæder os.