Den 15. juli 2012
Årets hoppekåring blev en dag vi ikke glemmer foreløbig. Jeg havde valgt at Annagaard Sally i år skulle kåres. Allerede 8 uger før kåringen begyndte vi at arbejde målrettet med hende, da hun var blevet lidt for rund og det overskyggede de kvaliteter jeg syntes hun har.
Til kåringen var Sally i et stort hold betydelige hopper af rigtig god kvalitet. Maria fra Stutteri Bækkeskov havde sagt ja til at mønstre Sally for os. De to har flere gange vist, at de har et godt samarbejde.
Efter en flot fremvisning for dommerne, var der kun at få ventetiden til at gå. Tror jeg var meget nervøs da holdet igen gik på ringen til oprangeringen. Allerede da Sally blev sat op som nr. 4 i holdet fik jeg en tåre i øjenkrogen. Alene at nå så langt frem i sådan et hold hopper, var mere end jeg havde håbet på.
Da de første 3 hopper i holdet var kåret i 1. kl. var spændingen næsten ulidelig, men skønne Sally blev også kåret i 1. kl. med 42 p. Fantastisk at dommerne syntes lige så godt om hende, som jeg gør.
Herunder en lang række billeder fra en uforglemmelig dag.
Opvarmning lige før klassen skal i ringen.
Opstilling for dommerne. Ikke Sallys stærke side at stå stille
De engelske dommere er grundige i deres bedømmelse
Skridt
Trav
Ventetid før oprangeringen.
I år var dommerne Anna Stevens og Ian Spence.
Til højre Jørgen Finnerup som dommersekretær.
Så blev det til til karakteristikken.
Annagaard Sally kåret med 42 point. Karakterene var 9-8-8-8-9.
Sikke en glæde.
Annagaard Sally, kåret i 1.kl. som nr. 4/13
Smukke Sally
Dagens overall reserve champion blev
Lille Rosendals Beauty ejet af Stutteri Bækkeskov.
Stort tillykke til jer.
Overall champion blev Annagaard Philippa. Kåret med 45 p.
Stort tillykke til Annagaard Shetlandsponyer.
Tak til alle for en dejlig dag til kåringen.
Fotos er taget af Flemming Knudsen, Joan "Bækkeskov" og undertegnede.